Her finder du Ásgarðrs udvalg af produkter i engros-emballering og kollektionspakker – udviklet til hoteller, restauranter, indretningsarkitekter, butikker og andre erhvervskunder, hvor kvalitet og oplevelse går hånd i hånd.

Alle produkter er udvalgt med fokus på bæredygtighed, æstetik og sanselighed, og sælges i colli eller større mængder. Sortimentet er også relevant for private med større behov eller ønske om særlig adgang til vores kollektioner.

Ønsker du rådgivning eller har særlige behov, står vi klar til at hjælpe.

Filter

Filter

Sanselige løsninger i skala

Hos Ásgarðr kombinerer vi æstetik, velvære og ansvarlighed i produkter, der taler til både øjet og sanserne. Vores engroskollektion giver adgang til en kurateret række af dufte i større mængder – ideelt til hoteller, restauranter, butikker, showroom-indretning eller boligprojekter, hvor atmosfære er en essentiel del af oplevelsen.

Produktionen varetages af vores partner, True Grace, i det idylliske Wiltshire, England – en CO₂-neutral fabrik, drevet af vedvarende energi og med egne urtehaver, hvor mange af de botaniske ingredienser til vores dufte dyrkes med respekt for både natur og kvalitet. Hele sortimentet er certificeret cruelty-free og fri for skadelige stoffer som parabener, petrokemikalier og SLS.

Ásgarðrs duft- og plejeprodukter er skabt med fokus på naturlige råvarer, minimal miljøbelastning og et formsprog, der smelter sammen med skandinavisk interiør og moderne livsstil. Samtidig viderefører vi traditionen for luksuriøst fransk possement i form af kvaster og gardinholdere, hvor vi har tilføjet en ny dimension: diskrete duftperler, der bringer atmosfære og karakter ind i rummet.

Vi tror på, at duft og design skal spille sammen – og at stemningen i et rum ikke bare kan ses, men også sanses.

Uanset om du handler som virksomhed eller som privatperson med særligt fokus på kvalitet og større behov, giver vores engroskategori adgang til kollektioner, der normalt kun tilbydes i udvalgte, professionelle sammenhænge – uden at gå på kompromis med håndværk, oplevelse eller bæredygtighed.